
30erne plakat
At ramme 30 års alderen er stort! Med denne plakat kan du give en gave, som med kærlighed og blink i øjet definerer, hvad det kommende fødselsdagsbarn har at se frem til. Plakaten fås med og uden indramning.
Home » 30 års fødselsdagsgave 2023 | 72 gaveidéer til fødselaren
Hvad giver man i 30 års fødselsdagsgave? Når 20’erne forlades og en 30 års fødselsdag sniger sig ind, begynder de fleste at føle sig rigtigt voksne. Det betyder dog ikke, at gaverne behøver at være specielt “voksne” eller uden for meget action. Ligeså forskellige som mennesker og interesser er, lige så forskellige er kvinder og mænd på 30. Hvor nogle er til action og vilde oplevelser, er andre mere til et spaophold, en længe ønsket bog, en smuk ring eller et fint design af glas eller porcelæn, som der samles på.
Når man når en vis alder, begynder mange at sætte pris på luksus. Måske det skyldes, at der med alderen bliver mindre og mindre tid at bruge, på lækre ting og stunder. Mange som fylder 30 år vil derfor sætte pris på luksus-relaterede gaver som fx hotelovernatninger, unikke smykker eller tøj i yndlingsdesigner-mærket. For kvinder vil det ofte være lækkert med creme og makeup samt parfume og andre luksusgaver. For mænd kan luksus også være parfume, eller i den anden ende; oplevelser, udstyr og dele til hobby og sport eller gadgets. Er den 30 årige mand interesseret i madlavning, findes der også masser af gaver til køkken og gastronomi. Udvalget er stort, så blot du kender de personlige interesser, vil det ikke være svært at finde en rigt udvalg af gaver, til den 30 åriges fødselsdag.
En 30 års fødselsdagsgave er noget ganske særligt. Den markerer en markant og helt speciel rund fødselsdag. Et farvel til de festlige og carefree 20´ere og et goddag til de ansvarsfulde og etablerede 30´ere med de mange voksenpoint. Årtiet, hvor mange uddannelser afsluttes, karrierer sparkes i gang, og kernefamilier dannes. Blandt andet.
Mange betragter 30´erne som den helt store indgangsportal til voksenlivet. Slut med fjolleriet, nu skal der træffes beslutninger og tages bevidste valg og sættes ind på kontoen med voksenpoint. Andre tøver med at tage skridtet videre og holder fast i det populære mantra om, at “30´erne er de nye 20´ere”. Uanset indstillingen er det en mindeværdig rund fødselsdag, der skal fejres.
Og hvad er så den perfekte gave til 30 års fødselaren? Du er sikkert på udkig efter en fødselsdagsgave, som på fineste vis markerer skiftet fra ét årti til et andet og afspejler det sted, modtageren aktuelt står i livet. Det er måske en personlig gave til et nært familiemedlem eller en god ven, du kender virkelig godt.
Det er ikke den nemmeste opgave. Men bare rolig: Vi er selvfølgelig klar med en gaveide eller ti, der kan hjælpe dig lidt på vej. I denne fyldige guide kan du helt sikkert finde inspiration og få gode ideer til de bedste gaver til den runde fødselsdag. Med de nævnte gaveideer burde det blive en behagelig oplevelse at runde det skarpe hjørne for modtageren.
Er det et nært familiemedlem eller måske din bedste ven, der har 30 års fødselsdag – så tager du selvfølgelig udgangspunkt i dit gode kendskab til ham eller hende. Hvad er fødselarens interesser, og hvad er hans eller hendes type?Hvordan har de det med at fylde 30? Du ved det bedst.
Måske er den gode gave en ungdommelig og lidt pjattet slags? Eller er det måske en mere voksen og praktisk gave, der vil gøre størst lykke hos modtageren? Det kommer også an på den aktuelle livssituation – er den pågældende 30 års fødselar for eksempel under uddannelse, i gang med at gøre karriere eller med at stifte familie? Med det som udgangspunkt, skal der nok dukke gode gaveideer op.
Personlige gaver er gode gaver. Det gælder selvfølgelig også for en 30 års fødselsdagsgave. Blandt mange gode gaveideer er et gavekort til en nøje udvalgt fælles oplevelse den perfekte gave, der skaber skønne minder og varer i mange år fremover.
Oplevelsesgavekortet går du aldrig galt i byen med – når bare du selvfølgelig går efter at en oplevelse valgt ud fra dit kendskab til fødselsdagsbarnet. Altså ingen helikopterture til én med højdeskræk eller et slotsophold til ham med smag for adrenalinpumpende aktiviteter.
Er du ikke gift som 30 årig, har du gjort dig fortjent til titlen pebersvend eller pebermø. Og har du traditionsbevidste venner med en lidt ondsindet humor, skal du nok regne med at få en masse peber i gave på din runde fødselsdag.
Pebertraditionen går helt tilbage til 1500-tallet. Navnet pebersvend blev brugt om handelsfolk, der handlede med krydderier som peber og var udstationerede i fjerne egne af verden. For at holde fokus forpligtede de sig til ikke at gifte sig. Senere mistede betegnelsen sin oprindelige betydning og blev brugt om ældre ungkarle. I nyere tid er titlen pebermø kommet til om en ugift 30-årig kvinde.
Det tæller ikke, om du som fødselar er skilt, har børn, har en kæreste eller ligefrem er forlovet: Er du ikke gift på 30 års fødselsdagen, vanker der ifølge traditionen en slags venskabelig anmærkning i form af peber fra vennekredsen. Hvor nogle holder sig til at give tilforladelige gaver som peberbolsjer, er gaven i andre tilfælde kæmpemæssige peberkværne eller et decideret overfald med bunkevis af sort peber.
Du går selvfølgelig efter at give en gave, der gør fødselaren glad og gør 30 års dagen til en af de mindeværdige fødselsdage. Med udgangspunkt i dit kendskab til modtageren og hans eller hendes interesser, finder du frem til personlige ting, der med garanti begejstrer.
En god gave behøver ikke at koste mange penge. Der er ingen regler for gavebudgettet til en 30-årig, men for de fleste ligger det et sted mellem 50-500 kroner.