Bedstegaver.dk

Bryllupsgave 2024 | Årets 35+ bedste bryllupsgaver til paret

Få ting er smukkere end et bryllup. En solopgang på en tropisk palme-ø. En hund, der tager en killing til sig, som var det dens egen. En fødsel – eller i hvert fald, det, der kommer ud af en fødsel. Bogstavelig talt. Meget få ting… Måske er det også derfor, at du stresser så meget over at finde den helt perfekte bryllupsgave. Og med god grund. Bliv hængende og lad os guide dig til den helt rigtige bryllupsgave.

Find den perfekte gaveidé

Filter

Gaveguide: Den perfekte bryllupsgave

Et bryllup er bare én af livets helt store begivenheder. Nogle vil endda mene at den kun overgås af det øjeblik, hvor ens børn kommer til verden. Når to mennesker siger ja til hinanden på den måde, som det kun sker til et bryllup, kan det være svært at forestille sig at det ikke skulle være det største. Det er en begivenhed fuld af kærlighed, romantik og masser af uforglemmelige minder blandt venner og familie. Og selvom gaverne måske ”kun” er en lille del af det gennemførte arrangement, så betyder gaverne altså mere end du lige tror.

Bryllupsgaven

Mange ser bryllupsgaven, som noget stort, unikt og ekstravagant. En bryllupsgave ligger niveaumæssigt langt over julegavenkonfirmationsgaven18-års gaven og 30-års gaven. Til et bryllup skal den have ekstra gas og det er formentlig også derfor at mange gør sig umage for at medbringe en unik bryllupsgave. Bruden og brudgommens forældre bærer det største ansvar. Af alle gæsterne er det nemlig forventningerne til disse to sæt forældre, der er størst. Det mærker man typisk også allerede når man ser på brudeparrets ønskeliste. Du vil opgave at der er flere store og dyre gaver, end sædvanligt. Er du ikke i familie med brudeparret, kan du ånde lettet ud – så er det nemlig ikke dig, der skal stå for ladcyklen, dykkercertifikatet og gavekortet til den forlængede weekend i Cannes.

Men hvor stor en gave skal du så egentlig have med?

Hvor stor og dyr en gave du medbringer til brylluppet, er naturligvis op til dig selv. Du ved sikkert godt inderst inde, hvor meget du og brudeparret normalt giver for i gave. Du ved sikkert også allerede nu hvor mange penge du har lyst til at bruge på gaven. Uanset hvad, kan du være sikker på at selvom brudeparret har listet nogle luksuriøse gaveønsker, så er deres største ønske at alle de inviterede gæster dukker op og får en fantastisk aften. Hav altid det in mente, når du skal ud og lede efter en god bryllupsgave.

Slå dig sammen med nogle andre

Er du over al forventning helt tosset efter at være den, der medbringer ladcyklen, så prøv at høre om ikke der er nogle af de andre gæster, der har lyst til at være med på gaven. Det sker at brudepar har så dyrt et ønske på deres liste, at alle gæster slår sig sammen om den ene gave. I virkeligheden er det jo også bedre at få én fantastisk gave end mange gaver, man måske ikke havde ønsket sig.

Sådan finder du inspiration til gaven

Udover at nærlæse denne gaveguide, er der mange måder hvorpå du kan finde bryllupsgave idéer. Bryllupsgaver inspiration findes eksempelvis overalt på nettet. Ikke alene har livstilsmagasiner hundredevis af forslag til sjove bryllupsgaver, du kan også finde masser af inspiration til hvordan du selv kan lave en bryllupsgave og på den måde medbringe en lidt mere personlig bryllupsgave.

Hold øje med bloggere

Bloggere og influencere er også rigtig gode til at skrive gaveguides og komme med forslag og anbefalinger til forskellige gaver til forskellige anledninger. Det kan være en rigtig god start at begynde her og se om du måske skulle støde på noget, du tror brudeparret vil blive glade for. Du kan i hvert fald beslutte dig for om du går efter en unik bryllupsgave eller en klassisk god bryllupsgave.

Rådfør dig hos din omgangskreds

Måske har du aldrig været til et bryllup før. Ikke alle har haft den fornøjelse og derfor kan det være svært at forestille sig hvad, der er ”normalt” at medbringe til gavebordet. Hvis du genkender dig selv i den situation, så spørg dine venner og kollegaer. Måske er nogle af dem bryllupseksperter! Erfaringer og historier fra tidligere bryllupper kan være meget behjælpelige, når det kommer til at finde på den perfekte bryllupsgave idé. Måske har du endda en i din omgangskreds, som kender bruden eller gommen lidt bedre end dig selv, som kan inspirere dig.

Den klassiske bryllupsgave

De, der har været til mere end ét bryllup før i deres liv, ved at der er gaver, der går igen uanset hvem, der bliver gift. Ser du rigtig godt efter på gavebordet, vil du sikkert også kunne finde minimum to sæt gaver, der er ens. Ikke alle er lige gode til at kordinere gaver og man må bare erkende at mange danske brudepar, har gaveønsker, der ligner hinanden. Hvis du hader at være ham, der medbringer den samme gave som tre af de andre gæstepar, så bør du sno dig langt udenom disse gaver.

10 Klassiske bryllupsgaver:

  1. Møbler og interiør af kendte danske designere.
  2. Ladcyklen – Christiania eller ej.
  3. Kaj Boyesen figurer.
  4. En kurv med lækkerier.
  5. Et abstrakt maleri.
  6. En Kitchenaid røremaskine – enhver gift (og ugift) kvindes drøm.
  7. Smartbox eller GO DREAM oplevelsespakker – der skal nok være til et par omgange brunch efter sådan en bryllupsdag.
  8. Et sæt dyre og gode vine.
  9. En juicer – først blev de gift, så gik de på juicekur

Bryllupsgaver til under 1000 kroner

Som førnævnt er der en øget forventning til at bryllupsgaven ligger i den dyre ende af skalaen. Det behøver den ikke nødvendigvis, men da ønskerne på listen er fælles gaver som både bruden og gommen kan bruge, bliver de automatisk lidt dyre end eksempelvis julegaver. Det er derfor heller ikke unormalt at det meste på brudeparrets ønskeliste koster et godt stykke over 1000 kroner. Om du vil være alene om gaven eller gå sammen med fire andre, det er jo så op til dig selv.

5 Bryllupsgaver til under 1000 kroner:

  1. Plakater – én af tidens helt store boligtrends.
  2. Nyt og lækkert sengetøj – findes der egentlig noget bedre end nyt sengetøj? Næppe.
  3. Keramik – gå på jagt i én af de mange små studios omkring i byen og find noget unikt.
  4. En spa-oplevelse – så de kan komme ovenpå igen efter alt det vin, de får hældt ned til brylluppet.
  5. Et smukt træ til haven – selvom indpakningen nok bliver træls kan du være sikker på at de vil elske gaven.

En personlig bryllupsgave

Den personlige bryllupsgave er den, de fleste brudepar vil huske hele livet igennem. Det er altid rart at få noget fra ønskelisten, men en personlig bryllupsgave kan noget helt særligt, som andre gaver ikke kan. Går du efter en personlig bryllupsgave til brudeparret, så lav lidt research på dem begge to og find ud af hvad, de har til fælles, hvilke interesser de har og hvad de godt kan lide. Det er okay at stalke deres sociale medier i situationer som disse.

7 Unikke bryllupsgaver:

  1. Et navneskilt til døren med deres nygifte navne – sørg lige for at dobbelttjekke hvem, der tager hvis navn før du får det lavet.
  2. En billedbog du har lavet med billeder fra deres sociale medier – sørg for at vælge billeder hvor de er sammen og billeder med familie og venner.
  3. Et verdenskort hvor du har markeret de steder de har rejst sammen – sig at de kan bruge kortet til at holde styr på deres rejser.
  4. Lej en Selfiecam photobooth for en aften – på den måde kan du være med til at forevige deres bryllupsfest.
  5. Et par fly- eller togbilletter til den storby hvor du ved at de mødtes – det vil de helt sikkert aldrig glemme.
  6. Et underholdende indslag til aftenen – det kan være at du har booket deres yndlingskomiker, en sanger eller tryllekunstner.
  7. En avis fra den dag, de mødte hinanden indrammet til at hænge på væggen – nogle hjemmesider specialiserer sig i at levere aviser fra bestemte datoer.

Oplevelsesgaver til brudeparret

Når brudeparret siger ja til hinanden, siger de samtidig ja til et liv med masser af fælles oplevelser og minder. De siger ja til at stå hinanden nær, i tykt og tyndt, på godt og ondt. Du kan være med til at hjælpe brudeparret godt på vej til en masse dejlige minder, ved at give dem en oplevelsesgave, nøje udvalgt til dem. Oplevelsen behøver ikke at være noget du ved de begge holder af, det kan godt være noget du er sikker på, at ingen af dem har prøvet før. Giv dem en udfordrende, hårrejsende, humoristisk, eventyrlig eller lærerig oplevelse.

10 Oplevelser til brudeparret:

  1. Besøg på en vingård – hvis ikke de i løbet af bryllupsforberedelserne blev bekendt med vinuniverset, så bliver de det i hvert fald nu.
  2. Chokoladesmagning hos selveste Peter Beier.
  3. High Roping.
  4. Et spaophold på Ystad Saltsjöbad – anbefal dem at booke sig ind på nogle alternative behandlingsformer, de ikke har prøvet før.
  5. Faldskærmsudspring – bestemt ikke for de med højdeskræk.
  6. Italiensk Workshop hos Timm Vladimirs Køkken.
  7. Windsurfing for begyndere.
  8. Glaspustning – det skulle være helt utrolig svært!
  9. To til tango – brudeparret skal selvfølgelig love at de filmer deres udskejelser.

Den sjove bryllupsgave

Er du med på at gå i en helt anden retning, kan du gå på jagt efter de sjove bryllupsgaver. Gaver, der kan få hele selskabet til at dø af grin. Gaver, der vil blive husket og talt om mange år senere. Og gaver, der kan aktivere gæsterne og forlænge aftenen med masser af timers sjov og ballade. En sjov bryllupsgave er tit også personlig, fordi den spiller på brudeparrets humor – det er i hvert fald meningen med den.

Se efter gaver på nettet og i butikkerne

Hvis du er på udkig efter sjove bryllupsgaver, skal du enten støvsuge nettet tomt for gode idéer eller besøge nogle lidt mere alternative butikker. I gamle dage kunne man finde Spøg og Skæmt butikker i de fleste storbyer, men nu er mange af de sjove gadgets flyttet ind på internettet. Nogle gange finder du butikkerne i de skæve hjørner af de større indkøbscentre. Undersøg dine muligheder, før du slår dig fast på noget.

Aflever gaven med en besked

Til de sjove bryllupsgaver følger ofte en historie. Hvorfor har du valgt lige netop den gave, som du har? Hvad fortæller den om brudeparret? Og hvad ønsker du at brudeparret skal få ud af gaven? Sørg altid for at vedlægge et brev, hvori du fortæller lidt om dit valg af gave. Du kan også selv præsentere gaven ved gaveåbningsceremonien, men til mange bryllupper, sker der desværre så mange ting, at det ikke er altid at gaverne åbnes samme aften. Hvis brudeparret har så travlt eller festen ikke er til at pause i et øjeblik, bliver gaverne stående på gavebordet hele aftenen og så misser du chancen for at fortælle brudeparret om din geniale tanke bag gaven. Skriv et brev og husk at lave masser af smileys!

FAQ om bryllupsgaver

Er du blevet inviteret med til et romantisk bryllup, eventuelt hos nogle i din familie eller nogle som står dig meget nært? Så skal du naturligvis have fundet en god bryllupsgave som du kan glæde parret med, i den forbindelse kunne det tænkes at du har et spørgsmål eller to, vi håber at vi her i denne FAQ har besvaret netop dit spørgsmål.

Hvad er en god bryllupsgave?

En god bryllupsgave er en personlig gave som brudeparret vil blive rigtig glad for at modtage og få meget gavn og glæde af at bruge, betragte eller opleve.

Hvornår giver man bryllupsgaver?

Man giver bryllupsgaver til brudeparret uanset om man er inviteret med til selve brylluppet eller ej hvis altså man føler sig tæt på parret. normalt gives gaven dog ved ankomst til brylluppet.

Hvor meget koster en bryllupsgave?

En bryllupsgave koster 500-2000 kr. det er dog naturligvis muligt at give en langt dyrere gave, dette kan gøres hvis man har en meget nær relation til parret.