Bedstegaver.dk

Gave til nyfødt

Skal det være praktisk eller sjovt? Det skal med i dine overvejelser, inden du giver dig i kast med at købe gaver til baby. Og her kan det være en god idé at tage de nybagte forældre med på råd og høre, hvad de mon ønsker sig til den lille ny. Hvad har de selv købt i forvejen, og hvad mangler de? Det er også muligt, du allerede har en helt særlig gave til den lille guldklump i tankerne. Uanset hvad, så er der masser af muligheder at vælge imellem.

Blandt de klassiske gaver til nyfødte er et sæt med selvhærdende ler til aftryk af barnets hånd og fod, til evigt minde. I samme kategori er Barnets Bog, hvor de vigtige minder fra opvæksten kan samles. Begge ideelle dåbsgaver. Er du mest opsat på at give den nyfødte legetøj, er rangler, bideringe, uroer og bamser gode gaver til den første tid. Tænker man lidt længere er motorisk legetøj som aktivitetsstativer, gåvogne og babygynger oplagte gaver til den lille ny. Skal det være praktisk, kan det for eksempel være ting som stofbleer, sutteflasker, hagesmække, babytæppe, sengehimmel eller weekendseng, der gør lykke. Tøj, måske i flere størrelser, er også ofte velkomne gaver til den nyfødte.