”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave,” spørger din farmor for tredje gang på en uge og sjovt nok har hendes konstante efterspørgsel ikke inspireret dig til hverken mere eller mindre. Og du har virkelig tænkt over det. Du har tilmed spurgt dig selv: ”Hvad skal jeg ønske mig?” Du har endda forsøgt at minde dig selv om hvad du fik sidste år og prøvet at finde på versioneringer af ting, du førhen er blevet glad for. Men resultatet er det samme. Listen er tom og der er kun syv dage til din fødselsdag. Det er det samme hvert år. Sidste år blev du endda enig med dig selv om, at du skulle komme spørgsmålet i forkøbet, skrive ting ned i løbet af året som du manglede, være klar hvornår det end måtte være. Men du har aldrig været god til at overholde dine egne nytårsfortsæt.
Gaveønsker til A og B-mennesker
Der findes to typer af mennesker. Dem, der allerede et halvt år før deres fødselsdag står klar med tre A4-sider med ønsker kategoriseret og listet efter prioriteringer. Og så findes der dem, der ikke engang ugen før deres fødselsdag, kan komme på ét eneste reelt ønske. Som så meget andet er der fordele og ulemper ved begge typer af mennesker.
Fordelen ved at være godt forberedt og stå klar med en lang liste af ønsker er, at du højst sandsynligt ender med at få noget i gave, som du selv har valgt. Ulempen derimod er så, at du ikke bliver overrasket på samme måde, som hvis du ikke havde sendt din familie og venner ud efter specifikke gaveønsker. Det overraskelseselement kan du være sikker på at blive ramt af, hvis du ikke på forhånd har givet din familie en detaljeret ønskeliste. Til gengæld risikerer du også at stå tilbage med et hav af gavekort, som du glemmer at bruge samt en masse ting, du skal bøvle med at få returneret.
Måske skal du droppe gaveønskerne i år
Og så er der selvfølgelig også den type mennesker, der helt bevidst fravælger gaveønsker. Måske har du selv overvejet at droppe dine gaveønsker i år. Selvom der er masser af gode ønske idéer til hvad du kan ønske dig, så kan der også være mange gode grunde til at du vælger at droppe de gode gaveønsker, ikke nødvendigvis hvert eneste år, men måske bare engang imellem.
Overraskelsen
Den helt åbenlyse grund til at droppe ønskelisten i år er, at du på den måde sikrer dig at du bliver overrasket. Selvom du helt afviser at fortælle venner og familie hvad du ønsker dig, kan du være sikker på at de nok skal medbringe en gave til dig. Din chance for at gætte indholdet af gaven er dog relativt lille. Beslutter du dig for at blive overrasket, skal du også forberede dig på, at du kan blive skuffet. Det kan være noget, du hader. Men det kan også være noget helt fantastisk, som du ikke i din vildeste fantasi, selv kunne have fundet på.
Gavefrie dage
Nogle vælger ikke kun at droppe ønskelisten, men dropper også selve gavetraditionen. Det kan være af personlige og økonomiske årsager. Måske føler du ikke at du har råd til at give gaver i år. I så fald er det fair at meddele at du ikke giver gaver og at din familie derfor heller ikke skal købe gaver til dig. Der kan også være et særligt værdigrundlag eller overbevisning bag et sådant valg. Måske har du besluttet dig for at leve mere minimalistisk og vil derfor ikke bakke op om et øget forbrug.
Du vil gerne bare have penge
En tredje årsag til at du dropper dette års fødselsdag ønsker eller julegaveønsker, kan også være fordi du helst bare vil have penge. Penge er selvfølgelig også en form for ønske, men det er ikke helt det samme som at sende en ønskeliste. Pengegaver bliver som regel givet med glæde til fødselsdage, men mange synes at det er kedeligt at lægge en kuvert med penge under juletræet. Derfor bør du overveje om du måske bare skal ønske dig penge til fødselsdagen og forsøge at finde på nogle gaver til jul.
Forskellen på gaveønsker til jul og fødselsdage
I de fleste familier er der ret stor forskel på hvilke gaver, der gives til fødselsdage versus de gaver, der gives til jul. Stiller du dig selv spørgsmålet: ”Hvad skal jeg ønske mig til jul?” bør du forsøge at finde svaret blandt ting, der kan pakkes ind og lægges under juletræet. Mange synes nemlig at julegaver hører julen til og at det er alt for kedeligt hvis der bliver pakket for mange kuverter op juleaften. Blandt dine ønsker til fødselsdag kan du derimod være lidt mere fleksibel. Gode ønsker til fødselsdag kan være alt fra penge og oplevelser til tøj, sko og gadges. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen.
I guiden her vil vi forsøge at komme med en masse forskellige ønske idéer og forhåbentlig vil du føle dig inspireret, når du er færdig med at læse.
Ønsk dig noget du snart skal bruge
Start med at tænke på, om der er noget i kalenderen, som godt kunne være anledning til en masse gode gaveønsker. Har du en skiferie, der venter lige om hjørnet? Skal du til bryllup i foråret? Er sommerferien allerede booket? Vi mennesker er ret gode til at fylde vores kalendere med sjove oplevelser uden at tænke over de forberedelser, der ofte følger med. Særlige oplevelser som eksempelvis rejser og ferie kræver at vi indkøber bestemte ting og sager for at få det bedste ud af vores ophold. Andre oplevelser som eksempelvis store festlige begivenheder giver os typisk lyst til at finde et nyt outfit til dagens anledning. Hvis du endnu ikke har fundet ønsker til din fødselsdag, kan du jo passende ønske dig noget, du ved du snart skal bruge.
6 Gaveønsker til årets begivenheder:
- Solcreme og aftersun – et must hvis du ved at du skal på charterferie i år.
- En smuk kjole eller en pæn skjorte – du kan ligeså godt ønske dig tøj til forårets mange fester allerede nu.
- Studiebøger, som er en del af pensum.
- Nye løbesko til det halvmaraton du har tilmeldt dig.
- Skihandsker, skiundertøj og støvler – skiudstyr er super dyrt, så udnyt muligheden og ønsk dig noget af det i fødselsdagsgave.
- Entrébilletter til Tivolis Fredagsrock – du har jo allerede aftalt med vennerne, at I skal afsted.
Sjove gaveønsker du ikke vidste, at du havde
Mangler du gode gaveønsker, er der masser at ting på nettet du ikke havde en idé om, at du manglede. Internettet er fyldt med hjemmesider og webshops, der specialiserer sig i gaver til ham eller hende, der har alt. Er det dig, vil du sikkert blive godt og grundigt inspireret ved at scrolle op og ned af deres mange sjove gave idéer. Måske skal du ikke ønske dig noget fornuftigt eller praktisk. Måske hardu vitterligt alt og har mest af alt bare brug for noget, der kan få dig til at grine.
5 Sjove gaveønsker til din ønskeliste:
- En popcornmaskine til de ensomme aftener.
- Et Halloween kostume til årets store udklædnings fest – så er det ligesom på plads.
- Et gigantisk oppusteligt badedyr.
- Toiletgolf – garanteret et hit hos dine gæster.
- En Selfiecam photobooth – du får nok ikke lov at beholde photoboothen men den er sjov i de timer I har den!
Benyt chancen til at få en ny hobby
Du kan naturligvis også benytte din fødselsdag eller juleaften til at få en ny hobby. Det kan være at der er noget, du længe har drømt om at begynde på. Uanset om det er skak, håndbold eller keramik, har de fleste hobbier det til fælles, at de kræver udstyr, som koster penge. Ved du ikke hvad du skal ønske dig, kan du jo fylde ønskelisten med alt hvad du skal bruge for at komme i gang med din nye hobby!
Vi har fundet 9 hobbier du kan begynde på, som helt sikkert vil fylde din ønskeliste med gode gaveønsker.
9 Hobbier du kan ønske dig udstyr til:
- Bolsjekogning – silikonemåtte, termometer, druesukker. Bolsjekogning er en hobby, der kræver masser af forskellige remedier du kan ønske dig.
- Keramik – én af nutidens mest populære hobbier.
- Guitar – ved du overhovedet hvad en forstærker koster?
- Fotografi – en hobby man hurtigt bliver optaget af. Og så kan du ønske dig en masse nyt gear!
- Ølbrygning – en af de sjovere at fortælle vennerne om.
- Vandring – vandrerstøvler kan jo fint ligge under juletræet.
Ting man altid kan bruge mere af
Føler du dig helt lost på gaveønsker, kan det være en god idé at tænke på hvilke ting du allerede har, men som du inderst inde ved, at du sagtens kunne bruge mere af. Der er masser af ting, vi benytter os af i dagligdagen, som vi helt glemmer at man godt kan løbe tør for eller have brug for nyt af. Det kan være alt fra sokker til hudplejeprodukter og din favorit chokolade.
Vi har fundet 8 ting, du sikkert får brug for.
8 Gaveønsker du sikkert får brug for:
- Undertøj og sokker – selv hvis du har øverste skuffe fyldt lige nu, så vil du garanteret trænge til en udskiftning før eller senere.
- Deodorant og nye parfumer.
- Et solidt stofnet til dine indkøb.
- En æske af din yndlings aftenssnack – det kan man jo altid bruge.
- Studieredskaber eller ting, du bruger på dit arbejde – det kan være skriveredskaber, notesbøger eller hvad som helst.
- Makeup – hvis du bruger den slags.
- Proteinpulver til din træning – hvis du bare træner en lille smule fornuftigt skal du nok løbe tør før eller senere.
- Blæk til din printer, film til dit antikke kamera eller andet du ved at du kommer til selv at skulle ud og købe.
Gaver du ikke skal finde plads til
Måske ville du have mange gode gaveønsker, hvis du havde en større lejlighed og mere opbevaringsplads. Mange af os har svært nok ved i forvejen at finde plads til alle de sager, vi selv får købt med hjem i løbet af året. Hvad så med alle de gaver vi potentielt set skal have med hjem fra mormor juleaften? Heldigvis er der masser af ting, du kan ønske dig, som du ikke behøver at finde plads til. Det handler bare om lige at tænke sig om en ekstra gang.
5 Gaver du ikke skal finde plads til:
- Verdensfred – et ønske du måske ikke får opfyldt, men det giver god karma at have det på listen.
- Et gavekort til hvad som helst – de fleste gavekort kan være i pungen. Mangler du inspiration til hvilket gavekort, du skal ønske dig, så læs med længere nede.
- En ged til Afrika – du skal selvfølgelig ikke selv have geden stående, men den giver meget glæde i den landsby hvor den ender.
- Julevarme til børn i nød – én af Folkekirkens velgørende julegaver.
- Adopter en orangutang – ikke nok med at det måske er hvert barns drøm, så hjælper du også orangutangerne i Borneo.
Hvis du er blevet nysgerrig på flere velgørenhedsgaver, så hop fordi de forskellige NGO’ers hjemmesider.
Gavekort du nok skal få brugt
Vi fik lige hurtigt rundet gavekortet i afsnittet ovenfor. Selvom gavekort kan være nok så træls at få i gave, så kan de også være utrolig givende. Det handler om at du tager styringen og ønsker dig nogle gavekort, som du er sikker på, ikke bare ender i skuffen til langt over deres udløbsdato.
Her får du 6 gavekort, du bevidst skal ønske dig:
- Oplevelsesgavekortet til kulinariske oplevelser – der er intet bedre end gratis cafébesøg!
- Gavekort til H&M – eller en anden tøjbutik du besøger tit.
- Gavekort til abonnement på et livsstilsmagasin, Årstidernes måltidskasse eller barbergrej – så ved at det kommer ind ad døren hver måned og du skal ikke bekymre dig om ikke at få det brugt.
- Gavekort til Gavekort.dk – så kan du selv gå ind og vælge hvor gavekortet skal gælde til.
- Gavekort til Netto eller et andet lavprissupermarked – du skal jo have mad på bordet.
- Gavekort til McDonalds – mon ikke der kommer i hvert fald én dag med tømmermænd?
FAQ om gaveønsker
Har du snart fødselsdag eller en anden god anledning til at få lavet en liste med gode gaveønsker? Så har du helt sikkert et par spørgsmål til netop det at finde gode gaveønsker, vi håber at have besvaret dine spørgsmål her i denne FAQ.
Hvor mange gaveønsker skal man have?
Der er intet bestemt antal gaveønsker som man skal have, dette er heldigvis helt op til dig så uanset om du blot har et enkelt eller ti er det rigtig fint.
Hvornår skal man finde gaveønsker?
Man bør som minimum finde ens gaveønsker et par uger inden ens fødselsdag så ens gæster har mulighed for at få købt gaven.
Hvad skal jeg ønske mig i gave?
Det vil være en rigtig god ide at ønske sig noget i gave som man vil få glæde af i hverdagen eller noget som vil give en god oplevelse.