Bedstegaver.dk

Sjove julegaver 2023 | Årets 15+ sjoveste julegaver

Sjove julegaver er vejen frem, hvis du savner lidt spas og mere at grine af ved den traditionelle juleaften med familien. Er du ude på at overraske med et par sjove hadegaver eller brugbare julegaver med et humoristisk twist, så frygt ej: Der er nok at vælge imellem når det kommer til sjove gaveidéer. Uanset om humoren er elegant eller ovre i morfar-genren.

Invitér du bare din indre drillepind med på gaveindkøb. Det hele behøver jo ikke at være så forudsigeligt på den af årets højtider med allerflest traditioner. Vær dog sikker på at vælge de rette “ofre” for dine drillerier. Dem, hvor du bare ved, at dine sjove julegaver kalder det brede smil frem.

Måske er det din bror, der skal have en syngende og dansende nissehue? Og plakaten til øl-elskeren, er det ikke noget for din far? Måske skal din søster eller kæreste med X Factor-drømmene have en trådløs karaoke mikrofon med højttaler? Og din gode ven et par pizzasokker eller et personligt ølkrus med sit navn indgraveret? Det kunne muligvis også give nogle gode grin at invitere din mor med på et flødebollekursus – eller hele familien en tur i et escape room? Mulighederne for sjove julegaver er nærmest uendelige.

Filter

Gaveguide: Find de sjoveste julegaver lige her

Det behøver ikke at være så kedeligt og forudsigeligt. I nogle tilfælde er den perfekte julegave lig med en sjov gave. Måske er du på julegave med én, der trænger til at blive overrasket og få et godt grin under oppakningen i julen. Er du i drillehumør, er mulighederne for at finde en den sjove julegave nærmest uendelige.

I har måske ligefrem tradition for at drille hinanden med en sjov julegave. Så kender du hans eller hendes humor og har en ret god fornemmelse for, hvad der får den glade modtager til at grine allermest. Men derfor kan du selvfølgelig godt have brug for gode ideer og hjælp til at finde sjove julegaver. 

Vi har naturligvis et par bud på sjove gaver i baghånden. Før du kan nå at sige “god jul”, er vi på pletten med inspiration til at købe julegaver, der gør den kommende juletid lidt sjovere og selve juleaften til en veritabel fest med masser af grin og hyggelig stemning. Uanset alder og din relation til modtageren – om dine gaver er til venner eller familie som din mor, mormor eller børn – er vi klar med sjove gaveideer. Vi lover, de sjove gaver nok skal skal give seriøse trækninger i smilebåndet under udpakningen.

De mest populære sjove julegaver 2023 er:

  • Golfkrus til pensionisten
  • Syngende og dansende nissehue
  • Spralla Mini Beer Pong
  • VW-toilettaske
  • Manchetknapper med motorsav
  • Glade sokker
  • Plakat til øl-elskeren 
  • Ølsmagning
  • Personligt forklæde
  • Shot-roulette

Idéer til sjove julegaver

De bedste julegaver er dem, der gør glad. Måske ligefrem giver lidt at grine af. Er du på udkig efter en sjov julegave, måske bare som en lille fjollet ekstra ting, er der masser af muligheder at vælge imellem. Fysiske butikker og webshops bugner af fjollede gavehits til børn såvel som voksne.

Uanset om du har lyst til at drille din gamle mor, din ægtefælle eller nogle andre humorister – så er der sjove gaver at få til alle aldre og i mange forskellige prisklasser. Bare som inspiration nævner vi i flæng skrupskøre gaver som et sjovt slumretæppe med burrito-motiv, personlige ølkrus med indgraveret navn og forklæder med personlige livsmotto.

Eller hvad siger du mon til en herlig praktisk gave som en ring med øloplukker? Eller en lækker og sjov gave som spiselige græshopper? Måske vil du heller gå efter en helt enestående gave som Pooping Elf – en slikmaskine i form af en nisse, der skyder slik ud fra bagfra? Det er mageløst fjolleri, man kun kan blive glad af – og som den helt rigtige nok skal forstå at sætte pris på.

I den lidt dyrere ende finder du andre spændende muligheder med en snert af seriøsitet – som et komplet sæt til at brygge egen øl, en sammenklappelig arbejdsbænk eller oplevelser som helikopterflyvning, en fodboldrejse, ballonflyvning eller flødebollekurser.

Sjove julegaver til ham

  • Personlige sokker: Design et par sokker med tekst og fotos af ham selv, børnene, hunden… mere personligt bliver hans outfit ikke.
  • Helikoptertur: Giv ham oplevelser, han ikke lige glemmer igen. Der findes mange forskellige at vælge imellem. 
  • Ølkrus med navn indgraveret. Gør øldrikning til en helt personlig oplevelse for ham, der er passioneret omkring øl.

Sjove julegaver til hende

  • En oppustelig enhjørningekælk. Så er hun godt – og sjovt – kørende, når det bliver snevejr. Den sjoveste julegave med garanti for et godt grin. Helt uundværlig.
  • Luftballontur: Giv hende en magisk og helt enestående oplevelse i de højere luftlag, som hun aldrig glemmer
  • Ansigtsbehandling: Luksuriøs selvforkælelse, som gør hverdagen lidt mere glamourøs.

Sjove julegaver til børn

  • El-bil til børn: En lille el-bil de kan sidde og styre i
  • Krea-kasse til hele familien Skønt diy- sæt til de yngste kreative kræfter. Mange timers gør det selv-leg og diverse kreative sysler venter forude.
  • Lego: Vælg et sæt fra lego, og du er garanteret et par timers koncentration hos dine børn

Sjove julegaver til forældre

  • SNAK-spillet: Underholdende samtale-kortspil, der nok skal få munden på gled hos deltagerne i spillet.
  • Luksus strikkesæt: Redskaber til mange timers fornøjelse hos enhver strikke-begejstret mor med sans for håndarbejde.
  • Vejrstation: Fancy gadget til forældre, der går mere end almindeligt op i vind og vejr på daglig basis.

Sjove julegaver får smilet frem hos modtageren

De behøver slet ikke at være dyre. Ofte er de bare en lille tilføjelse til hovedgaven – måske en pludselig indskydelse, når du er ude for at købe julegaver. Alligevel er det ofte dem, der lige sætter prikken over i´et og får humøret til at stige juleaften: De fjollede, gode julegaver. 

Det er dem, man giver til personer, man kender særlig godt. Dem, man ved vil begejstre og få latteren til at rulle hos den pågældende, når der er pakket ud. Det kan være en skør foræring til din gamle mor eller hvem som helst, der kan tåle det og fortjener at blive udsat for dine drillerier.

Hvorfor ikke peppe juleaften op med sigende blikke, skæve smil eller et nærmest ustoppeligt grineflip. Drillerier og skøre påfund pakket smukt ind i gavepapir giver den andægtige julehygge et uhøjtideligt pift og gør aftenen endnu hyggeligere.

FAQ

Hvad er de bedste sjove julegaver 2023? 

Helt generelt: Dem, der skaber latter og højt humør. De fjollede, der rammer lige i plet hos den, der pakker op. Konkrete forslag finder du i vores guide – men skøre gadgets af alverdens slags er altid godt.

Hvad er en god julegave?

Det er selvfølgelig den, der vækker glæde – fristes man til at sige. Det er gaven, der sender et kærligt budskab og viser dit gode kendskab til ham eller hende, der modtager den. Uanset om den er dybt seriøs eller mest for sjov.